På vej mod et nationalt arkiv for læringsobjekter?
16. januar 2012
DEFF-projektet 'KIC' er netop afsluttet. Projektet konkluderer, at der nu er et solidt afsæt for udviklingen af ét nationalt læringsrepositorie.
I projekt Knowledge Information Community (KIC) er der foretaget en sammenlignende analyse af nationale og internationale repositoriesystemer mhp. at finde det bedst egnede til et nationalt læringsrepositorie for uddannelser i spektret fra ungdomsuddannelser til lange videregående uddannelser.
Grundlaget på plads for valg af læringsrepositorie
Projektet er finansieret af DEFF og har været forankret i programgruppen Nye Institutioner. Udførelsen har TermShare ved Aarhus Universitet stået for. Rapporten giver grundlag for valg af et nationalt, dansk læringsrepositorie, dels ved at sammenholde observerede brugerkrav og -ønsker med eksisterende repositoriesystemers funktionalitet og karakteristika, dels ved at skabe afsæt for yderligere afklaring og konkrete forhandlinger med systemejere og -udviklere. Endelig inspirerer rapporten en bred diskussion af mulighederne for at etablere et nationalt læringsrepositorie.
Konklusion: To systemer i spil
Rapporten finder to eksisterende systemer egnede til formålet: Det ene er Materialeplatformen, der allerede i dag fungerer som læringsrepositorie i en dansk kontekst fra grundskoleniveau til de mellemlange uddannelser. Det andet er Jorum, der fungerer som Storbritanniens læringsrepositorie for højere og videregående uddannelser. Rapporten anbefaler, at man snarest muligt indleder konkrete forhandlinger med både Materialeplatformen og Jorum med henblik på at sondere de konkrete muligheder og begrænsninger for at opnå betingelser, der på alle niveauer er acceptable og hensigtsmæssige.
Spørgsmål og kommentarer kan rettes til:
DEFF Styregruppemøde den 6. marts 2012
06. marts
DEFF Styregruppemøde den 2. oktober 2012
02. oktober
DEFF Styregruppemøde den 22. november 2012
22. november





