Stort potentiale for DEFF i erhvervsfremmesystemet

20. december 2011

DEFF har netop gennemført to projekter med fokus på ydelser til erhvervsfremmesystemet. Konklusionen er, at der ligger et stort og endnu uudnyttet potentiale for fag- og forskningsbibliotekerne som leverandør af adgang til viden og forskning.

Det er konsulentvirksomheden DAMVAD, der har udført projekterne, som er forankret i DEFFs nye programgruppe for innovation og erhvervsfremme. Projekterne om øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne har været et væsentligt led i afklaringen af, hvor DEFF med sin nye  strategi skal sætte ind med services over for erhvervslivet.

Stort potentiale - mange udfordringer

Formålet med projekterne har været at afdække potentialet i og mulighederne for, at fag- og forskningsbibliotekerne sikrer effektiv adgang til viden og forskning i erhvervsfremmesystemet. I erhvervsfremmesystemet er der nemlig stort fokus på samarbejdet mellem universiteter og andre videninstitutioner.

Potentialet har afgjort vist sig at være til stede. Særligt, hvis der etableres tættere samarbejde med folkebibliotekerne, som netop er "til stede" ude i de lokale miljøer. Dog har kendskabet til bibliotekernes services, og derfor også nytteværdien heraf, vist sig meget begrænset. Deltagerne har efterspurgt gode business cases til at belyse dette, hvilket programgruppe D netop er i gang med at udvikle.

7 vigtige skridt på vejen

DAMVAD anviser syv vigtige skridt på vejen, som kan hjælpe fag- og forskningsbibliotekerne på vej mod en klarere rolle som underleverandører til erhvervsfremmesystemet:

  1. Afklare hvorvidt alle fag- og forskningsbibliotekerne generelt skal indgå som underleverandører, eller om det er mest hensigtsmæssigt at lave en model med udvalgte biblioteker
  2. Gentænke samarbejdet mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne for at sikre forudsætningerne for en bred dækning mod de lokale erhvervsfremmeaktører fx via Statsbiblioteket
  3. Synliggøre bibliotekernes ydelser overfor erhvervsfremmeaktørerne via velafprøvede business cases, som viser værdien og effektiviteten i at samarbejde med bibliotekerne
  4. Gøre det nemt for erhvervsfremmeaktørerne at stille spørgsmål og rekvirere ydelser fra bibliotekerne fx en biblioteksvagt.dk for erhvervsfremmesystemet
  5. Udvikle et enkelt informationssøgningsværktøj til erhvervsfremmekonsulenter. Et single-point-of-entry til let og samlet søgning i de mange relevante databaser fra fag- og forskningsbibliotekerne
  6. Udvikle fokuserede kompetenceforløb, som udbredes via væksthusenes kompetenceudviklingsforpligtigelse overfor de lokale erhvervsfremmeaktører
  7. Udvikle en ”kupon-model”, som kan stimulere erhvervsfremmesystemet til at benytte bibliotekerne som underleverandør på umiddelbar sigt.

Du kan læse mere om baggrunden for projekterne samt flere konklusioner ved at læse hele rapporten.

Tilbage til listen