Nyhedsbrev
 

Forside  >  Nyheder

Dato: 5. maj 2008
Kategori: Nyheder

Den Danske Forskningsdatabase har fået nyt design, nye funktioner og fået samlet alle data

Der er netop blevet åbnet for den nye udgave af forskningsdatabasen på http://www.forskningsdatabasen.dk/

Alle de forskellige versioner af forskningsdatabasen er blevet lukket og samlet bag et brugerinterface.

Forskningsdatabasen tilbyder søgning i mere end 470.000 poster om dansk forskning (300.000 poster fra den gamle forskningsdatabase og over 170.000 poster, et stigende antal, der er høstet direkte fra universiteternes lokale databaser). Et voksende antal poster vil også have links til fuldtekster uden adgangsrestriktioner. Efterhånden som nye leverandører kan høstes direkte via OAI-PMH, bliver deres data fjernet fra de "gamle data".

Ny søgegrænseflade
Den nye søgegrænseflade er en nytænkning af måden at søge på i forhold til de hidtidige versioner af forskningsdatabasen.

Først og fremmest tager søgegrænsefladen hensyn til, at de fleste brugere kun søger på et eller få søgeord. Det første, brugerne møder, er en simpel søgeboks, hvor man blot taster sine søgetermer ind, når søgeresultatet bliver præsenteret for brugeren hjælper forskningsdatabasen brugeren med at afgrænse søgningen yderligere via en filtreringsboks. Filtrerne virker som en enkel og let tilgængelig måde for brugerne til at komme fra en bred søgning til en snæver og præcis søgning.

Forskningsdatabasen introduceres med filtre på:

  • Forfatter
  • Værtspublikationstitel (tidsskrifts-/serietitel)
  • Publikations år
  • Dataleverandør
  • Dokumenttype

Det er planen at udvikle disse filtrer løbende ved at bygge flere på og ved at gøre dem mere "intelligente" og kontekst sensitive.

Informationsspecialisten, der fra starten ønsker at udføre avancerede søgninger, bliver også tilgodeset med forskningsdatabasens udvidede søgeindekser, der gør det muligt for brugeren med søgekoder at søge specifikt efter specielle elementer i posterne, eksempelvis hvis man kun ønsker peer-reviewed, videnskabelige tidsskriftsartikler fra Aarhus Universitet på engelsk. De avancerede søgemuligheder kan være vanskelige at huske, derfor er det altid muligt at se alle søgekoder og søgetips, mens man taster sin søgning uden, at man skal begynde forfra.

Videreudvikling af forskningsdatabasen
Forskningsdatabasen bliver ikke længere kaldt for beta, men det betyder ikke, at forskningsdatabasen ikke kan blive bedre eller at der ikke længere bliver udviklet på den. Vi har planlagt en revision af forskningsdatabasen i august 2008, hvor vi bl.a. ønsker at implementere:

  • RSS-feeds til søgning
  • dataleverandørlogoer i poster (branding af enkelte dataleverandører)
  • udvidet eksportfunktion til f.eks. RefWorks
  • udvidede sorteringsmuligheder

Har du spørgsmål eller forslag til forskningsdatabasen eksempelvis om brugen af databasen eller om hvordan man bliver dataleverandør kan du kontakte info@forskningsdatabasen.dk

Mikael K. Elbæk


Læs højt  Udskriv denne sideTil sidens top

©1998-2009 Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek - Styrelsen for Bibliotek og Medier i samarbejde med Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet.
Styrelsen for Bibliotek og Medier • H.C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V
Tel 33 73 33 73 • Fax 33 73 33 72 • E-post deff@bibliotekogmedier.dk