14,7 mio. kr. til projekter på forsknings- og uddannelsesbiblioteker

DEFF har bevilget støtte til otte samarbejdsprojekter på de danske forsknings- og uddannelsesbiblioteker. Hver især opfylder de vigtige behov til gavn for studerende og forskere i Danmark bl.a. opstarten af et nyt virtuelt bibliotek på gymnasierne.

Formand for styregruppen Børge Obel roser de igangsatte projekter:

"Med dette års tilskud til udviklingsprojekter på fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne er ambitionsniveauet overordentligt højt.

Vi har lagt op til samarbejde på tværs af bibliotekerne, hvilket med disse projekter sker i allerhøjeste grad. Både indenfor forbedring af informationskompetencerne for danske studerende, udvikling af strengt nødvendige forskerservices til gavn for dansk innovation samt i projekter, der fremtidssikrer og åbner for adgangen til nødvendig akademisk materiale".

DEFF støtter bl.a. projekter på de danske universitetsbiblioteker, på professionshøjskolernes biblioteker og fagbiblioteker. I år har otte udviklingsprojekter fået støtte. Blandt andet er der ydet tilskud til opstarten af et virtuelt bibliotek for gymnasieskolerne, der i dag er kendetegnet ved at have få biblioteks- og informationsressourcer.

Derudover støtter DEFF et storstillet projekt, der skal måle udgifter til Open Access-publicering i Danmark. Dette er information, der ikke er mulig at fremskaffe i dag.

Om tilskudsmidlerne

DEFF har i sin strategi defineret fem indsatsområder, som handler om bedre adgang til digital viden, open science, videnspredning og øget samarbejde. Tilskuddene uddeles af DEFF's styregruppe.

De otte projekter, som har modtaget penge, får mellem 400.000 og 2.723.600 kr. i støtte, og varer almindeligvis to år.

Kontakt

Christian Hagen Thomasen
33 74 45 81
Klik for at læse DEFF's strategi"Åbenhed, adgang og deling".
Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 26489865
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)