Bred enighed om mål for årets licensforhandlinger

Som svar på det betydelige bidrag danske forskere leverer, kræver alle institutioner, som DEFF forhandler på vegne af, lavere priser og øget service fra de akademiske forlag.

I årets licensforhandlinger vil Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) have fokus på blandt andet lavere priser, bedre og øget service fra forlagene og bedre omstilling til Open Access.

DEFF forhandler på vegne af danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker som konsortium adgangen til elektroniske forskningsudgivelser såsom artikler og e-bøger, så eksempelvis studerende og forskere på danske universiteter og professionshøjskoler med DEFFs licenser får adgang til et væld af forskning.

I år omfatter de væsentligste forhandlinger blandt andet Cambridge University Press, Thomson-Reuters samt, ikke mindst, hollandske Elsevier, der er blandt de absolut største leverandører til konsortiet. Værdien af DEFF's aftale med Elsevier udgør cirka 40 procent af konsortiets samlede omsætning.

Bred enighed om målene

Teamleder for DEFF's forhandlere Dyveke Sjim forklarer, at alle institutionerne, der har en interesse i disse forhandlinger, er blevet enige om, hvad de forventer fra forhandlingerne.

"Allerede inden sommerferien fastlagde vi en lang række rimelige krav til disse forhandlinger. Kravene er der klar konsensus om. Vi skal hjælpe omstillingen til grøn Open Access på vej i overensstemmelse med vores nationale strategi på området, vi skal gøre arbejdet på institutionerne nemmere, og så skal vi ikke mindst stoppe de abnorme prisstigninger, som institutionerne ganske enkelt ikke har råd til at betale længere."

God tid til at forhandle

De store forhandlinger foretages med DEFFs forhandlingsteam. Institutionerne er repræsenteret ved bibliotekschef Per Lindblad fra Det Kongelige Bibliotek. Bag tæppet har forhandlerne et tæt samarbejde med forberedelsesgruppen, hvor alle institutioner er repræsenteret.

De første forhandlingsmøder er allerede afholdt, hvilket ifølge Dyveke Sjim giver god tid til at finde acceptable aftaler for årets forhandlinger.

Bedre pris og betingelser

Alle konsortiets medlemmer er enige om årets forhandlingsmål, der allerøverst på listen har en forventning om lavere priser. Dyveke Sjim understreger, at der i disse tider skal være kontrol med prisen:

"Institutionerne har ganske enkelt ikke råd til flere prisstigninger, så enkelt kan det siges. Vi skal have en fair prissætning, men vi går også efter mere forpligtende serviceydelser, der balancerer med det betydelige økonomiske og indholdsmæssige bidrag danske forskningsinstitutioner og deres forskere leverer til forlagene."

Forventningerne er en lang række forbedringer til de serviceleverancer og kernerettigheder, som forlagene leverer. Det inkluderer leverancer i forhold til Open Access, hvor forlagene skal hjælpe til en bedre omstilling til grøn Open Access. Derfor stiller institutionerne i samlet flok blandt andet krav til, at forlagene tillader selvarkivering af en Open Access-version af hver forskningsartikel, og at forlagene automatisk fremsender en version til dette.

Siden er sidst opdateret: 04.09.2017

Kontakt

Dyveke Sijm
33 73 33 44
Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)