Data: Visualisér og forstå

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har støttet projektet ”Research Output & Impact Analyzed & Visualized”, der giver ansatte ved biblioteker og universiteter bedre kompetencer og muligheder inden for dataanalyse og -visualisering.

Graphic by Tiffany Farrant-Gonzalez
Graphic by Tiffany Farrant-Gonzalez

Ansatte på biblioteker og universiteter udarbejder i stigende omfang analyser for biblioteks- og universitetsledelserne. Ofte er disse tal- eller teksttunge analyser svære at forstå og overskue, og derfor kan visualiseringer være en stor hjælp. Det kan være i form af flotte infografikker som man ofte ser på internettet, eller grafiske fremstillinger af komplekse problemstillinger i aviser og andre tidsskrifter.

Det DEFF-støttede projekt vil derfor indtil udgangen af 2018:

  • Uddanne projektdeltagerne til superbrugere, så de bedre kan understøtte og supplere tekst- og taltunge bibliometriske og andre analyser med visualiseringer
  • Løfte kompetencerne for et bredere udsnit at ansatte ved bibliotekerne, der får mulighed for at opgradere deres kompetencer indenfor dataanalyse og –visualisering
  • Videreudvikle et open source-system (VIVO) til avanceret forskningsanalyse og -visualisering af forskningssamarbejder og  -resultater.

Masser af workshops og webinarer

Der er i projektperioden planlagt en række workshops og webinarer, hvor der bliver rig mulighed for at få et indblik i hvad der sker på området, og at blive fortrolig med nye værktøjer og programmer. Arrangementerne vil løbende blive kommunikeret; det første finder sted onsdag den 30. august med visualiseringseksperten Andy Kirk der er gæsteforelæser på Imperial College i London, og står bag websitet Visualisingdata.com.

Der har været åbent for tilmelding til denne workshop for medarbejdere på forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som arbejder med visualiseringer og forskningsanalyse.

Derudover planlægges i skrivende stund en workshop på DTU den 14. september 2017 under overskriften Research Output & Impact – New Tools and Concepts med præsentationer fra bl.a. Ludo Waltman, CWTS Leiden University og Pedro Parraguez Ruiz, DTU Management Engineering. Yderligere information om denne workshop følger inden længe.

Projektet ledes af DTU og har derudover deltagere fra KU/KB, SDUB og AUL. Følg projektet via Twitter på #roiav og #vivorap eller i projektbanken

Siden er sidst opdateret: 16.08.2017

Kontakt

Christian Hagen Thomasen
33 74 45 81

Projektet ledes af DTU og har derudover deltagere fra KU/KB, SDUB og AUL.

Følg projektet via Twitter på #roiav og #vivorap eller i projektbanken. 

DEFF har støttet projektet med 2.634.000 kr.

Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)