Fremfinding og tildeling af PID’er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser

DEFF projektet ”Fremfinding og tildeling af PID’er fra Netarkivet til statslige digitale udgivelser” er nu afsluttet. Projektet sikrer, at Netarkivet åbnes for centraladministrationens dokumenter

Fremover kan en bredere kreds – journalister og almindelig offentlighed, få adgang til alle centraladministrationens digitale dokumenter. Det sker via Netarkivet og gennem et samarbejde mellem Det Administrative Bibliotek (DAB) og Det Kongelige Bibliotek. Samarbejdet er muliggjort af en projektbevilling fra DEFF.

Dermed bliver det muligt at genfinde både historiske samt nye digitale dokumenter fra departementer, styrelser og direktorater.

Hidtil har der ikke været ét samlet sted, hvor man til tid og evighed kunne genfinde de statslige udgivelser, men det bliver der nu. Udgiverne er ikke forpligtet på permanent opbevaring, ligesom dokumenter kan gå tabt, når de flyttes fra en server til en anden.  Med DAB-arkivet sikres, at centraladministrationens digitale dokumenter ikke går tabt i takt med internettets udvikling.

Netarkivet har siden 2005 regelmæssigt høstet det danske internet og har således også høstet statslige publikationer. Ved at katalogisere disse og sikre dem med en selvstændig PID (Persistent IDentifier), kan man åbne for adgangen uden at brugerne samtidig får adgang til Netarkivets øvrige materiale. Det har været nødvendigt at isolere centraladministrationens materiale fra det øvrige materiale i Netarkivet, da arkivet er underlagt ophavsretsloven og persondataloven og derfor kun kan give adgang til forskere.  Netarkivet, og det nye DAB-arkiv, drives af Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek i fællesskab. Adgangen til DAB-arkivet sker gennem Statens Netbibliotek.

For yderligere information kontakt udviklingskonsulent Jakob Moesgaard, jamo@remove-this.kb.dk +45 9132 4724 og bibliotekar Susanne Weimann swe@remove-this.dab.dk tlf. nr. 7226 9890. Læs mere om projektet her: projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/fremfinding-og-tildeling-af-pider-fra-netarkivet-til-statslige-digitale-udgivelser

Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)