Ny introducerende rapport om preprints fra Knowledge Exchange

Ny rapport fra Knowledge Exchange, som DEFF er partner i, kaster lys over de såkaldte preprints og de muligheder der kan findes ved at få adgang til en videnskabelig artikel, inden den officielle peer-review proces er gået igang.

 

 

Hvad er preprints?

Helt overordnet set, er et preprint en artikel, som endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review. Preprint er altså versionen af en artikel, inden peer review processen er gået i gang. En proces, der for forskere er et vigtigt input til rettelser og tilføjelser.

Via preprints får forskeren mulighed for at udarbejde selvstændig research og hurtigere udbrede deres arbejde, udenom de traditionelle veje. Preprints tillader forskernetværk at se resultaterne tidligere, mens der samtidig kan anskaffes bredere feedback, før artiklen sendes til traditionelt peer-review.

Endnu ingen klar definition

Rapporten, der er skrevet af Jonathan Tennant med bidrag fra et uddrag af eksperter, fungerer som en introduktion til feltet, der skal kaste lys over definition, formål samt aktuelle tilstand af preprints. Der er  endnu ikke en helt klar definition af begrebet, hvilket kan lede til forvirring mellem forfatter og læser.

I den kommende periode vil eksperter fra de involverede KE lande udforske preprints mere i dybden, for at kunne bestemme den bedste praksis samt udarbejde bedre guidelines for både researchere, research-fonde og preprints-serviceudbydere.

Læs mere om projektet på Knowledge Exchanges hjemmeside: http://www.knowledge-exchange.info/event/preprints

Eller spring direkte til rapporten: ”The evolving preprint landscape: Introductory report for the Knowledge Exchange working group on Preprints”.  

Siden er sidst opdateret: 07.08.2018

Kontakt

Helle Bernskov
Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)