Øget mulighed for brug af evidensbaseret sundhedsinformation i kommunerne

Stigende efterspørgsel fra ansatte i den kommunale sundhedssektor om bedre adgang til databaser og forskningsartikler opfyldes nu af DEFF i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL).

De danske kommuner tilbydes adgang til et udvalg af de bedste lægefaglige databaser og tidsskrifter. Afhængigt af antallet af tilmeldte kommuner, kan der opnås store kollektive besparelser. Løsningen omfatter to af de største databaser med sundhedsfaglige artikler - CINAHL og Medline. Indholdet i de to databaser har stor relevans for det sundhedsfaglige personale i kommunerne. Der er dels tale om engelsksprogede medicinske topjournaler, men der gives også adgang til søgning i artikler fra en række danske og skandinaviske tidsskrifter - fx Ugeskrift for læger og Sygeplejersken.

Odense er foregangskommune

Odense Kommune har som den første kommune valgt at gøre brug af tilbuddet, da det dækker et konstant behov for evidens i det moderne sundhedssystem.

”Det er helt centralt for mig, at medarbejdere i Odense Kommune har mulighed for at tilgå evidens og systematisk viden på sundheds- og ældreområdet.  Det vil kunne bidrage til, at vores praksis bliver endnu mere vidensbaseret end den er nu. Flere og flere medarbejdere har samtidig forudsætningerne for at kunne vurdere forskningen og dens anvendelsesmuligheder,” siger Helene Bækmark, administrerende direktør i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune.

Mulighed for udvidelse af adgangen

DEFF tog initiativ til samarbejdet med KL – og har udvalgt materialet, forhandlet prisen og betingelserne. De to databaser er valgt med henblik på at skabe en grundlæggende løsning, der dækker væsentlige områder af det kommunale sundhedsområde. Løsningen er tænkt som en grundpakke, der evt. med tiden kan udvides, især når flere eller alle kommuner indgår i ordningen. 

”Eftersom indholdet dækker en række af de store områder på sundhedsområdet, er grundpakken et rigtigt godt sted at starte for kommunerne. Så må vi med tiden vurdere om der er grundlag for at udvide den. Det kræver bl.a. at flere kommuner tilslutter sig ordningen, og det vil samtidig betyde at priserne bliver lavere fremadrettet,” siger Steen Rank Petersen, Chefkonsulent i KL.

For mere information kontakt forretningskonsulent Anders Mejlbjerg, DEFF.

Siden er sidst opdateret: 24.11.2015
Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)