Optical Society of America blinde for samarbejde

Optical Society of America (OSA) har efter et urimeligt forhandlingsforløb valgt at opsige samarbejdet med DEFF. OSA har ikke udvist vilje til at tage imod DEFF-institutionernes vedvarende kompromisforslag.

Optical Society of America har valgt at afslutte forhandlingerne og opsige aftalen med DEFF efter selv at have tilbudt en uacceptabel og usolidarisk prismodel til de danske institutioner.

Teamkoordinator for DEFF’s licensforhandlere udtaler:

”Det er med stor beklagelse, vi har modtaget forlagets beslutning om at opsige samarbejdet, især fordi de berørte forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Danmark har udvist en endog meget stor villighed til kompromis og strakt sig langt for at lande en aftale baseret på gensidige acceptable vilkår. DEFF er naturligvis villig til at genoptage dialogen på et hvilket som helst tidspunkt, forlaget er parat til det”.

I dag abonnerer flere danske universiteter på materiale fra OSA. OSA har igennem hele forhandlingsprocessen indtaget en take-it or leave-it position omkring introduktion af en ny prismodel, med markante prisstigninger for flere institutioner. Den tilbudte aftale var endvidere rigid med et fast krav om årlig betaling, der i princippet ville tvinge institutioner, der var på aftalen, til at samle regningen op efter institutioner, der valgte at forlade den. En betalingsmodel, der er helt uacceptabel for institutionerne. 

Bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek, Bertil Dorch udtaler: 

”Vi velkommer generelt at forlagene introducerer nye prismodeller, især hvis der er tale om modeller, der faktisk afspejler deres egentlig indsats og værdi for forskningen, men samtidig forventer vi som mangeårig kunde naturligvis også rimelige prisforhold. Det giver ikke mening, når en ny prismodel medfører skyhøje fordyrelser og indeholder uacceptable aftalevilkår for de enkelte forskningsinstitutioner, uden at der fx tilføjes nye væsentlige fordele for forskerne ift. deres adgang til og publicering i disse tidsskrifter.

Ofte er det de store kommercielle internationale forlag, der bliver kritiseret for at misbruge monopollignende stillinger til at forlange vanvittige prisstigninger, men også i dette tilfælde er det pludselige prishop helt hen i vejret”.

Siden er sidst opdateret: 12.02.2018

Kontakt

Dyveke Sijm
33 73 33 44
Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)