Support Open Access Publishing

DEFF projektet Support Open Access Publishing (SOAP) havde to formål; at facilitere en registrering af danske videnskabelige tidsskrifter i SHERPA/RoMEO databasen, samt at undersøge muligheden for at etablere et integreret søgeværktøj (SOAP database), hvis formål skulle være at støtte forskerne i deres valg at tidsskrift og publiceringskanal, og derved hjælpe forskerne til at foretage dette valg på et oplyst grundlag inden selve publiceringen har fundet sted.

Projektets første mål var at få registeret minimum 25 danske videnskabelige tidsskrifter i SHERPA/RoMEO databasen i løbet af 2013/14 – dette mål blev mere end indfriet, da 31 tidsskrifter ved projektets afslutning var blevet registeret.
Projektet ønskede at informere redaktørerne af de danske tidsskrifter, og man havde ingen intension om at pådutte tidsskrifterne en bestemt politik, jf. grøn OA. Primære formål for projektgruppen var at få tidsskrifterne registeret og synliggjort i SHERPA/RoMEO.
I forbindelse med at kontakten til tidsskrifterne blev skabt, stod det klart for projektets deltagere, at der eksisterer et enormt behov for hjælp og vejledning til de små tidsskrifters redaktører i forhold til ophavsret og open access.

Anden del af projektet var at undersøge muligheden for etableringen af en database, hvis formål var at understøtte forskerne til at kunne tage oplyste valg, inden de tager endelig beslutning om, hvilken publiceringskanal de ønsker. Dette vil kunne ske ved at sammenstille en række kilder, som vil kunne samsøge tidsskrifternes muligheder for open access, rankings, pris, mv. Projektgruppen har i denne del af rapporten som en foranalyse undersøgt, at der findes kilder som kan anvendes og som har adgang til data og har åbne API’er. Og dette konkretiseres endelig i en SOAP database  mock-up.

Endeligt afsluttes rapporten med anbefalinger og perspektivering til, hvordan der kan arbejdes videre med at støtte og vejledede små videnskabelige tidsskrifter. Samt en anbefaling til at kigge på mulighederne for at realisere idéerne bag SOAP databasen, som er specificeret i rapporten.

Formidling

Projektets endelige konklusioner og indstillinger bliver præsenteret i vedhæftede endelig rapport, samt 6 tilknyttede bilag.

Endvidere er projektet beskrevet i Online tidsskriftet ScieComInfo – Nordic-Baltic Forum for Scientific Communication nr. 9, iss. 2 fra 2013 - journals.lub.lu.se/index.php/sciecominfo/article/view/7290/6103

Kontakt

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem KU/Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Frederiksberg Campus, Aalborg Universitetsbibliotek, VIA University College og blev koordineret af DTU Bibliotek.

Link: projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/support-open-access-publishing

Projektleder Jeannette Ekstrøm, DTU Bibliotek
jeek@remove-this.dtic.dtu.dk
Direkte: 4525 7416
Twitter: @JEkstroem

Uddannelses- og Forskningsministeriets logo
Undervisningsministeriet
  • DEFF
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: deff@slks.dk
  • CVR-nr. 34072191
  • EAN-nr.: 5798000793248

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)